Tisvilde Hegn 6/7 januar 2007
Tisvilde var sæsonens første løb med brugshunde distance så der var mange der håbede på at bestå første eller sidste del af deres brugsprøve. Der blev kæmpet så hårdt at mange havde brug for iltapparater da de nåede i mål.
Nick deltog for første gang i 4-hundeklassen og han måtte sande at det var hårdt for spandet er jo ikke hurtigere end den langsomste hund i spandet og Ruby var lige startet løbetid så hun gad i hvert fald ikke løbe. Nick ville gerne hjælpe til, men det var jo ikke muligt for så kørte han op i hælene på Ruby. På anden dagen blev hun så taget af og han kørte med kun 3 hunde og løb alligevel 2½ minut hurtigere hvilket gav en samlet 3. plads og Xena's første del af brugshundeprøven var i hus - tak Nick.
John Vistisen lånte Bella hun skulle hjælpe til så Easy kunne prøve at få første del af sin løbsprøve, og efter en hård tur lykkedes det så Easy var glad (eller var det Hanne)
Ken kørte med Asti og Tati. Tati havde jo første del af sin brugsprøve fra sidste år så hvis hun klarede den så var brugsprøven bestået - og hold da op de fik en rigtig flot første plads og Tati's brugsprøve var i hus hvilket betød at Tati på dagen også blev dansk og svensk Champion.
Freddy er jo ikke i form til at løbe da han venter på at skulle have nye knæ, men kunne alligevel ikke nære sig og meldte sig til veloklassen og sørme om ikke de to oldies klarede sig så godt at de fik en 1. plads så stolt var de
Tak for en dejlig dag alle sammen

Nick med Dundee, Chani, Ruby og Xena

Ken med Asti og Tati

Freddy med Blazy

John med Easy og Bella